Tilbud
Når et barn har brug for et andet sted at starte
Nogle børn og unge oplever perioder, hvor det er blevet svært at være en del af skole, fællesskaber eller andre betydningsfulde arenaer i hverdagen.
For nogle viser det sig som skolefravær eller skolevægring. For andre som stress, bekymringer, social tilbagetrækning eller manglende tro på egne muligheder.
NORLAN tilbyder et trygt og overskueligt udviklingsrum, hvor barnet kan få positive erfaringer med deltagelse, fællesskab og mestring.
Hvem er tilbuddet til?
NORLAN henvender sig til børn og unge, som:
- Har omfattende skolefravær
- Oplever skolevægring
- Er præget af mistrivsel, stress eller bekymringer
- Har svært ved at deltage i almindelige skolefællesskaber
- Har brug for en mindre og mere overskuelig ramme
Gruppeforløb
Små fællesskaber med plads til den enkelte.
Gruppeforløbene foregår i grupper på op til fire elever og tager udgangspunkt i naturen, dyrene samt de fælles praktiske aktiviteter på gården og understøtter trygge sociale relationer.
Gruppeforløb er som udgangspunkt for børn og unge i 6-10 klasse.
Fokus er blandt andet på:
- Relationer
- Trivsel
- Sociale kompetencer
- Samarbejde
- Ansvar
- Mestring
- Deltagelse i fællesskaber
Målet er, at barnet gradvist opbygger erfaringer med at være en del af et fællesskab og styrker troen på egne ressourcer.
Individuelle forløb
Nogle børn har i perioder brug for en mere skærmet indsats.
I individuelle forløb tilpasses aktiviteter, mål og tempo til det enkelte barn.
Individuelle forløb er for børn i skolealderen.
Fokus kan blandt andet være:
- Relationsopbygning
- Tryghed
- Struktur
- Fremmøde
- Motivation
- Personlige og sociale kompetencer
De individuelle forløb kan stå alene eller kombineres med gradvis deltagelse i gruppeforløb.
Udgående individuelle forløb
Nogle børn og unge har i perioder ikke mulighed for at møde på gården og kan have brug for en mere fleksibel og skærmet indsats.
I udgående individuelle forløb tilpasses aktiviteter, mål og tempo til den enkeltes aktuelle situation og behov. Forløbene kan foregå i hjemmet eller andre aftalte rammer.
Udgående forløb er for børn i skolealderen.
Fokus kan blandt andet være:
- Relationsopbygning
- Tryghed
- Struktur
- Deltagelse
- Motivation
- Personlige og sociale kompetence
Efter behov kan aktiviteter gennemføres sammen med et af gårdens dyr for at understøtte tryghed, relation og deltagelse.
De udgående individuelle forløb kan stå alene eller danne bro til øget deltagelse på gården eller i andre fællesskaber.
Hvad møder barnet på NORLAN?
På NORLAN er hverdagen præget af natur, dyr og meningsfulde aktiviteter.
Barnet kan blandt andet møde:
- Heste
- Får
- Høns
- Katte
- Køkkenhave
- Naturaktiviteter
- Kreative projekter
- Praktiske opgaver på gården
Aktiviteterne bruges som ramme for relationer, ansvar, deltagelse og oplevelser af mestring.
Samarbejde med skole og familie
Et godt samarbejde er afgørende for barnets udvikling.
Derfor samarbejder NORLAN tæt med:
- Barnet
- Familien
- Skolen
- PPR
- Andre relevante fagpersoner
Der følges løbende op på barnets trivsel, deltagelse og udvikling.
Vejen videre
Forløbene på NORLAN tilrettelægges individuelt.
For nogle børn er målet en gradvis tilbagevenden til egen skole.
For andre kan det være en overgang til et andet relevant skole- eller uddannelsestilbud, eller til et andet tilbud, der matcher barnets behov og situation.
Fælles er ønsket om, at barnet igen oplever sig som en aktiv deltager i sit eget liv og i de fællesskaber, der giver mening.









